Dit emails efternavn er en løgn – spammere har allerede gennemskuet det

En spammer der køber en liste over lækket emails kører én enkelt pæn kodeline før han sender noget som helst: fjern alt fra + til @. Dit omhyggeligt mærket jane+target@gmail.com bliver til almindeligt jane@gmail.com på det tidspunkt det tager at blinke, og dit smarte lille tag er væk.

Det er den grimme hemmelighed ved plus-adressering, tricket hvor du tilføjer +hvad-som-helst til din Gmail-adresse. Google selv dokumenterer at mail til you+coupons@gmail.com lander i indbakken hos you@gmail.com. Det er rigtigt, det virker, og det er virkelig brugbart til én ting: filtrering. Du kan dirigere alt mærket +newsletters til en mappe du tjekker om søndagen. Fint.

Det som det ikke gør er at skjule dig. + er en offentlig, dokumenteret konvention. Enhver spammer, enhver dataformidler, enhver sløjsig marketingfirma der købte din adresse i et brud kan normalisere den tilbage til din blotte indbakke med et regulært udtryk du kunne skrive på en serviet. Folk behandler plus-tags som en forklædning. De er navneskilt.

Så når nogen sælger dig plus-adressering som et privatlivstrick, har de halvt ret og er farligt vildledende. Som et retsmedicinsk værktøj? Det er okay – til bruddet sker. Som forsvar? Det er en gardindør.

Den rigtige opgradering er en alias-tjeneste der giver dig en virkelig forskellig adresse til hver tilmelding og videresender mail til din rigtige indbakke uden nogensinde at afsløre den. Apples Hide My Email genererer tilfældige something@icloud.com-adresser og lader dig slukke hver enkelt når som helst. Mozillas Firefox Relay gør det samme, gratis for op til fem masker, mere på dens betalte niveau. Den maskerede adresse har ingen forbindelse til din rigtige. Der er ingen + at fjerne, ingen basisbetegnelse at genvinde. En spammer der køber den liste køber et blindt spor.

Her er den del der gør dette fra bekvemmelighed til magt. Giv Acme Tools et unikt alias. Giv din tandlæge et andet. Giv den fragelig konkurrence et tredje. Den dag spam starter med at banke på én af dem, har du ikke et mysterium – du har et underskrevet tilståelse. Adressen som kun ét firma nogensinde havde er nu i en spammers hænder, hvilket betyder at det pågældende firma lækket det, solgte det eller blev hacket. Du gætter ikke hvem der forradte dig. Du læser det fra konvolutten. Så slukker du det enkelt alias og din indbakke bliver stille, mens hver anden relation fortsætter uberørt.

Det er den kill switch plus-adressering aldrig kan give dig. Sluk jane+acme og en spammer sender bare direkte til jane, fordi de allerede fjernede tagget for måneder siden. Sluk et Relay-mask og mailen springer ud i mørket.

Fælden ved aliases er friktion. Du skal have tjenesten ved hånden ved tilmelding, svar dirigeres gennem en videresender, og den lejlighedsvise forhandler afviser en @icloud.com eller relay-domæne ved kassen. Plus-adressering er nul-opsætning og virker overalt hvor en + er tilladt (og irriterende nok afviser nogle formularer stadig +, og behandler en gyldig RFC 5233-adresse som en stavefejl).

Mit omdømme: brug plus-tags til at sortere din egen mail, hvor tagget er en funktion og ingen prøver at besejre det. Brug rigtige aliases hvor som helst du giver din adresse til en fremmed. Det første organiserer dit liv. Det andet fortæller dig præcist hvem der solgte det – og lader dig skære dem af uden at ændre noget som helst ved hvordan du logger ind i morgen.